|
Post by spurv on Jan 20, 2009 19:31:49 GMT 1
han smillede og nikkede roligt lyset vendte tilbage i ham som om hans krop opslugte det men der strømmede stadigt noget ud fra ham. selvom omgivelserne nu var normal. nu ligte han en hamonisk mand i 30erne der havde et blidt skær af lys
|
|
|
Post by Faith Nightingale on Jan 20, 2009 19:43:42 GMT 1
"Tak" hun smilte roligt til ham og så frem den retning vagten var reddet mens hendes øjne vænnede sig til at mørket omgivelserne pludselig virkede en hel del mørkere. Hun så kort på guden og så igen op. Hun løftede den ene hånd som hilsen da hun fik øje på sin vagt der kom tilbage om hjørnet meget kort efter at hun var blevet 'sat tilbage' i den virkelige verden.
|
|
|
Post by spurv on Jan 20, 2009 19:55:01 GMT 1
han smilte og så kort på vagten med blide tillidsfulde øjne. han bøjede sig kort ned og viskede noget i hestens øre. den virnskede glad og han klappede den let på hovedet.
|
|
|
Post by Faith Nightingale on Jan 20, 2009 19:59:40 GMT 1
Hun så overrasket på ham, og siden hun gik ud fra at hendes vagt også kunne se ham nu snakkede hun normalt til ham "Hvad sagde De til hende?" hun så spørgende på ham, mens hun aede sin hoppe hen over halsen. Hun satte hesten til at gå fremad i et roligt tempo, så det ville være nemt at følge med til fods "Er det uhøfligt af mig at ride når De er til fods?" Hun så frem mod vagten og smilte roligt til ham før hun igen vendte sit blik mod Balder. Hun var klar over at hun havde ændret sin tiltale af ham, men hun ønskede at holde på formerne overfor vagten.
|
|
|
Post by spurv on Jan 20, 2009 20:10:37 GMT 1
han rystede roligt på hovedet " jeg kan li at gå" sagde han venligt og holdt hele tiden en hånd på hesten, " hvad angår hvad jeg sagde til hende er det min lille hemmelighed" sagde han roligt der var ikke noget alvorligt i det
|
|
|
Post by Faith Nightingale on Jan 20, 2009 20:19:56 GMT 1
Faith trak på skuldrene, hvis han ville have hemmeligheder med hendes hest så var det fint nok med hende. "Hvis De vil tiltale hende ved navn, så hedder hun Trixy" hun nikkede til vagten da de kom op på siden af ham og kunne fortsætte i retning mod slottet. Hun så igen på guden ved sin side og smilte skævt "Men De kendte vel hendes navn allerede før jeg fortalte Dem det?"
|
|
|
Post by spurv on Jan 20, 2009 20:23:58 GMT 1
han smilte varmt og nikkede " men tak for betænksomheden" sagde han glad " men det er enlig ikke en hemmelighed jeg hilste bare fra mana" sagde han roligt og klappede hesten med et varmt smil, den minede om hende den dag han havde set hende løbe over engen
|
|
|
Post by Faith Nightingale on Jan 20, 2009 20:29:19 GMT 1
Faith så misbilligende på sin hest, før hun igen så frem for sig og fulgte ruten med øjnene. Hun brød sig ikke om dyrenes og skovens gud. Det var fint nok at der var en, men hun fandt hende bare for barnlig. "Jeg har hørt at hun forhindrer jægere i at nedlægge bytte" sagde hun kort og i en så neutral tone som muligt "På den måde frarøver hun flere ef vores borgere deres aftensmad, og overbefolker skovene, hvis man kan udtrykke det sådan.. Det virker som om hun kun ser ud over sin egen næsetip"
|
|
|
Post by spurv on Jan 20, 2009 20:34:12 GMT 1
han smil blev en smule mindre og han så op på hende" for mana er hvert dyr som hendes børn, og hun er selv blot et barn" sagde han roligt kærligheden til pigen var stor ved ham. mere end nogen kunne vide selv mere end hun selv vidste..
|
|
|
Post by Faith Nightingale on Jan 20, 2009 20:46:36 GMT 1
"Og fordi i har valgt et barn til en stilling hvor et barn ikke hører hjemme skal alle familier der lever at deres jagtudbytte straffes?" Hendes tone var roligt og hun holdt sit blik på vagten. Hun vidste godt at denne kritik kunne være farlig, og derfor prøvede hun på bedst mulige måde at spille mere på hans fornuft end på hans følelser. For fornuften i det hun sagde var, for hende og de fleste andre, nem at se.
|
|
|
Post by spurv on Jan 20, 2009 20:51:42 GMT 1
han smilede næsten ikke mere men kunne godt se fornuften i hendes stemme men han forstod også mana" hun er den eneste der er, hun er dyrenes gud det er det hun står for, så vidt jeg ved er det muligt at leve som vegetar" sagde han roligt. menneskeverdens problemer fandt han dem enlig lidt selvforskyld i
|
|
|
Post by Faith Nightingale on Jan 20, 2009 21:00:47 GMT 1
"Det er kun de rige der har råd til det" hun så kort på ham før hun igen så frem for sig "Hvis en arbejder bliver vegetar bliver han også fysisk svagere fordi det er svæt at få den rigtigt kost, og også at have ordentligt råd til dem.. Desuden... Mennesker har altid levet af kød, hvorfor skulle en hel verden pludselig omstille sig fordi én person er imod at man skyder dyr? Og så igen; de fleste jager kun de dyr der alligevel ikke ville overleve, så hun burde se det som noget godt frem for noget skidt. Det er trods alt mere smertefrit at blive skudt med en pil end det er at blive flenset af en flok ulve" Hun så kort på ham før hun satte hesten i trav og red op på siden af vagten.
|
|
|
Post by spurv on Jan 20, 2009 21:03:04 GMT 1
han havde kun set mana få gange stoppe en jæger, hun havde trods alt ulve kuldet og kendet til den stærkeste overlever. han smiede ikke længer og gik roligt i sin egne tanker , de gange han havde set mana gøre det havde der været en grund til det. og han så jo det medste, eftersom han var i alt lys.
|
|
|
Post by Faith Nightingale on Jan 21, 2009 16:17:10 GMT 1
Faith ignorerede guden ved siden af sig og holdt sine øjne på vagten. Hun syntes ærlig talt at lyset gud var noget uimodtagelig overfor fornuft, og dette fik hende til at opfatte ham som en latterliggørelse af hele gude-begrebet. Var det måske ikke meningen at guderne skulle hjælpe dem menneskehed der tilbad dem, og som deres overhoved havde skabt? Hun så ud mod horisonten og smilte for sig selv da det gik op for hende at de var tæt på slottet og at hun snart ville være 'hjemme'.
|
|
|
Post by spurv on Jan 21, 2009 16:44:12 GMT 1
han rystede lngsomt på hovedet "beklager jeg kan ikke blande mig i en anden guds job" sagde han roligt, han vile heler ikke for ham var der kun tre ting. at glide rundt om jorden en uendelig syklus. og så dem.
|
|